
Indlæser
Onsdag d. 15. marts 2023 kl. 13:30 til 15:00
Mandag d. 13. marts 2023 kl. 12:00
Virtuel deltagelse Virtuel deltagelse
Kom til webinar den 15. marts kl. 13.30-15 og bliv klogere på SØM – Den Socialøkonomiske Investeringsmodel. Aalborg Kommune og Guldborgsund Kommune præsenterer deres SØM-beregninger af to kommunale investeringscases på indsatser til borgere i hjemløshed.
Aalborg Kommune og Guldborgsund Kommune har deltaget i implementeringsforløb i efteråret 2022 og har i den forbindelse udarbejdet investeringsberegninger i SØM.
Hvad sker der på dagen
Til webinaret vil de to kommuner præsentere deres beregninger. Guldborgsund Kommune har lavet en investeringsberegning på en omlægning af nogle af kommunens forsorgshjemspladser til skæve boliger for borgere i hjemløshed. Aalborg Kommune har ligeledes beskæftiget sig med indsatser til borgere i hjemløshed og har lavet en SØM-beregning på kommunens efterforsorgsindsats.
Kommunerne fortæller mere om indsatserne og deres erfaringer med at anvende SØM i praksis, ligesom de vil fortælle om deres udbytte af implementeringsforløbet. Der er mulighed for at stille spørgsmål både til de to kommuner og til Social- og Boligstyrelsen. Vi runder af med at fortælle, hvordan andre kommuner kan søge om implementeringsstøtte.
__________________________
Hvem kan deltage?
Målgruppen for webinaret er kommunale ledere samt medarbejdere med økonomi-, analyse- og socialfaglig baggrund med interesse for sociale investeringer og SØM.
Praktiske oplysninger
Webinaret afholdes den 15. marts 2023 kl. 13.30 – 15. Link til deltagelse sendes ud til alle tilmeldte senest dagen inden. Deltagelse er gratis.
Tilmeldingsfrist: 13. marts kl. 12