
Indlæser
Tirsdag d. 10. november 2020 kl. 12:00 til 15:00
Torsdag d. 5. november 2020 kl. 23:55
Virtuel deltagelse,
,
Virtuel deltagelse
Få information om reglerne for brug af magt, konkret viden og metoder, der kan styrke forebyggelse af magtanvendelse samt indsigt i, hvordan borgere selv erfarer situationer, hvor der bliver brugt magt, når Socialstyrelsen holder webinar om magtanvendelse.
Ved årsskiftet trådte servicelovens reviderede regler for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne med betydelig og varigt nedsat funktionsevne i kraft.
Reglerne stiller krav til ansatte på tilbud og i forvaltninger om at sætte sig ind i, hvilken betydning reglerne har for deres arbejde. Det er desuden helt centralt, at der i det daglige er fokus på, hvordan brug af magt kan forebygges.
På webinaret vil der være en introduktion til reglerne om magtanvendelse og inspiration til, hvordan magtanvendelse kan forebygges samt et sjældent indblik i borgeres perspektiv på brug af magt.
Se programmet her
Praktiske oplysninger
Webinaret er virtuelt, og deltagelse er gratis.
Målgruppen er:
Alle tilmeldte vil have mulighed for at deltage gennem et link, som sendes per e-mail.
BEMÆRK
Linket til konferencen vil blive sendt ud på den mail, som du registrerer gennem tilmeldingssiden. Du bedes derfor sikre dig, at du skriver mailadressen korrekt. Modtager du ikke en bekræftelse per e-mail kort efter du har tilmeldt dig, kan der være fejl i den registrerede mailadresse, men du bedes også se efter i spamfilter/uønsket post.
Sådan behandler Socialstyrelsen dine personoplysninger
Når du tilmelder dig arrangementet, behandler Socialstyrelsen de personoplysninger, du angiver i tilmeldingen. Socialstyrelsen behandler dine oplysninger efter databeskyttelsesforordningen art. 6, stk.1, litra a og 9, stk. 2, litra a om samtykke. Socialstyrelsen anvender dine kontaktoplysninger til at
fremsende informationer om arrangementet, herunder relevant materiale fra dagen og eventuel evaluering af arrangementet.
Vi gør opmærksom på, at dit navn og eventuelt stillingsbetegnelse og arbejdssted kan fremgå af en deltagerliste, som deles med de øvrige deltagere og eventuelle eksterne oplægsholdere. Hvis du ikke ønsker, at dine oplysninger skal figurere på deltagerlisten, eller du ikke ønsker at modtage materialer fra dagen, bedes du kontakte os på den mail, du modtager efter tilmelding til arrangementet.
Du kan læse om dine rettigheder i Socialstyrelsens generelle persondatapolitik, hvor du ligeledes finder kontaktoplysninger på Socialstyrelsens databe-skyttelsesrådgiver: https://socialstyrelsen.dk/omos/
organisation/persondatapolitik