Webinar: Nyt om SØM og Aabenraa Kommunes erfaringer med SØM i regi af Ungeløftet
Den 24. juni 2026 kl. 14 holder Social- og Boligstyrelsen sammen med Aabenraa Kommune webinar. Her kan I høre mere om de mange nye elementer i SØM version 3.4 og I kan høre Aabenraa Kommune fortælle om deres erfaringer med at bruge SØM i regi af Ungeløftet.
Der er netop offentliggjort en ny og markant opdateret version af SØM. Nu kan I fx også beregne de økonomiske gevinster ved at investere i unge, der står uden job og uddannelse. Som noget nyt sætter vi også fokus på værdien af forebyggelse – aktuelt på hjemløshedsområdet. Modellen er desuden opdateret med nyeste data, nyeste kommunale udvalgsstrukturer, der er tilføjet en målgruppe af modtagere af §85 og der er tilføjet flere succesmål for børnemålgrupper. Og så er litteraturen i SØM blevet gennemgået og opdateret, så viden er mere aktuel, relevant, overskuelig og anvendelig. På webinaret fortæller vi om det nye indhold og hvordan det kan komme til gavn i kommunerne.
Hent den nye version af SØM her
Bagefter giver vi ordet til Aabenraa Kommune, der deler ud af deres egne erfaringer fra arbejdet med SØM i krydsfeltet mellem beskæftigelses- og socialområdet. Aabenraa Kommune har nemlig lavet to investeringsberegninger i regi af Ungeløftet på hhv. ”IPS” for unge med psykiske vanskeligheder og ”Flere unge skal med” med udgangspunkt i en af de nye målgrupper i SØM, nemlig unge uden job og uddannelse. Kommunen har deltaget i et implementeringsforløb med Social- og Boligstyrelsen og blandt andet fået rådgivning om anvendelse af lokale data i en SØM-beregning, og hvordan man får involveret det strategiske niveau i forankringen af SØM og investeringstilgangen i kommunen.
Webinaret er gratis og varer en time.
Tilmeldingsfristen er 23. juni kl. 14. Du modtager et link til webinaret efter tilmeldingsfristen.
Vi gør opmærksom på, at webinaret optages.
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 24. juni 2026 kl. 14:00 til 15:00
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 23. juni 2026 kl. 14:00
Sted Webinar - Virtuel livestream
Arrangør
Tine Hjernø Lesner
Tlf. +45 91 37 02 97
tihl@sbst.dk
Indlæser