Hop til hovedindholdet

Social- og Boligstyrelsen logo

Nationalt seminar i familiehus-netværket: ”Når vi løfter i fællesskab – tidligt forebyggende indsats med forældre i centrum”


Dato og tid

Torsdag d. 13. november 2025 kl. 09:00 til 15:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 20. oktober 2025 kl. 23:55

Sted

Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Hotel Nyborg Strand
Østerøvej 2
5800 Nyborg

Nationalt seminar i familiehus-netværket: ”Når vi løfter i fællesskab – tidligt forebyggende indsats med forældre i centrum”


Beskrivelse af arrangementet

I initiativet om familiehuse og lignende organiseringer er der etableret et netværk for kommuner og regioner, der blev skudt i gang ved et nationalt seminar i 2022. Nu inviterer vi til det fjerde landsdækkende seminar, der holdes d. 13. november 2025 på Hotel Nyborg Strand, Nyborg. Nye deltagere er velkomne!
 
 
På seminaret kan I få inspiration til at styrke jeres eget forebyggende arbejde for kommende forældre og småbørnsfamilier gennem oplæg fra praksis og forskning. Netværk og videndeling mellem kommuner, regioner og civilsamfund er en vigtig del af tanken bag netværket. Seminaret byder derfor på rige muligheder for at udveksle erfaringer og hente ny inspiration hos andre.
 

Program for dagen:
 

09.00 - 09.30 
Tjek in og morgenmad

09.30 - 09.45 
Velkomst v/ Social- og Boligstyrelsen

09.45 - 10.25
Hvordan styrker vi samarbejdet med forældrene i en  sammenhængende tidlig indsats på småbørnsområdet? v. Anne Marie Villumsen, seniorforsker ved VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (inkl. spørgsmål).

10.25 - 10.45 
Pause - og gå til caférunden

10.45 - 12.00 
Familiehuse - inspiration og dialog på tværs
Caférunde med dialog og erfaringsudveksling om arbejdet med familiehuse

12.00 - 13.00
Frokost og netværk

13.00 - 13.40
Fædre i sårbare småbørnsfamilier – hvordan kan vi møde fædre, som oplever, at de har det svært i farrollen? v. Svend Aage Madsen, psykolog og formand for Forum for Mænds Sundhed.

13.40 - 14.00
Pause

14.00 - 15.00 
Videns sessioner
   
1.    Mødregrupper - Ny mor i Danmark v. Dansk Flygtningehjælp
En ny evaluering viser at det gør en forskel, når nybagte mødre med flugt- og minoritetsbaggrund er med i en mødregruppe sammen med andre i samme situation. Evalueringen viser også, at kommunerne får en række fordele ud af det, bl.a. får de kontakt til mødre, som ofte ikke tager imod de tilbud, kommunen selv har.

2.    ”Forstå din baby – og din tumling”. Forskningsbaseret viden til forældre, sundhedsplejersker og pædagogisk personale v. Nationalt Videnscenter for Tidlig Indsats og Familieforskning (CIF)
Den tidlige følelsesmæssige kontakt mellem forælder og det lille barn har stor betydning for barnets senere sociale og følelsesmæssige udvikling. CIF har gennem en årrække arbejdet med at formidle lettilgængelig forskningsbaseret viden om barnets sociale og følelsesmæssige udvikling til forældre og de fagprofessionelle der vejleder dem. Resultaterne viser at dialog, konkret inspiration til positive aktiviteter i det tidlige forælder-barn samspil og fokus på det ”gode nok” forældreskab kan styrke forældre i forældrerollen.

3.    Fædretræf – sparring, viden og netværk, v. Komiteen for Sund-hedsoplysning
Hør om erfaringerne med Fædretræf – en gruppebaseret peer-to-peer-indsats, der styrker fædres tryghed i farrollen, deres selvværd og relationen til barnet. Komiteen for Sundhedsoplysning deler indsigter fra arbejdet med Fædretræf og viser, hvordan indsatsen kan integreres i familiehuse og være med til at understøtte fædres rolle, barsel og sociale netværk.

4.    Rådgivning til gravide og småbørnsforældre –  Erfaringer fra Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning, v. Mødrehjælpen
Hvordan oplever gravide og småbørnsforældre deres livssituation – og hvordan kan vi bedst støtte dem? Mødrehjælpen deler erfaringer fra deres landsdækkende rådgivning, hvor de tilbyder gratis og uvildig rådgivning til      gravide og småbørnsforældre. Rådgivningen kan foregå via chat, telefon eller i et af Mødrehjælpens rådgivningshuse. Den omfatter både personlig, individuel støtte og gruppebaserede forløb, med fokus på barnets første 1.000 dage.

Social- og Boligstyrelsen siger tak for i dag i alle videns sessioner.

 
Praktiske oplysninger
Seminaret afholdes af Social- og Boligstyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Seminaret henvender sig til kommunale chefer, ledere og medarbejdere på spæd- og småbørnsområdet (fx sundhedspleje, dagtilbud, PPR, myndighed, udfører-området) samt chefer, ledere og nøglemedarbejdere fra regionerne (fx fødesteder og familieambulatorier). Civilsamfundsaktører kan tilmelde sig, hvis de samarbejder med kommuner eller regioner om indsatser til kommende forældre og småbørnsfamilier.

Det er gratis at deltage. Tilmeldingsfristen er 20. oktober 2024. 
 
Hvis der er stor interesse for seminaret, forbeholder Social- og Boligstyrelsen sig ret til at prioritere i antallet af deltagere fra hver organisation, så der bliver en bred repræsentation.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Anette Hammershøi
Tlf: +45 51 37 83 11
aham@sbst.dk

Kontaktinformation til arrangør

Anette Hammershøi
Tlf: +45 51 37 83 11
aham@sbst.dk