Hop til hovedindholdet

Social- og Boligstyrelsen logo

Webinar: Styrk inddragelsen af børn og unge med funktionsnedsættelse - målrettet anbringelsessteder


Dato og tid

Torsdag d. 28. august 2025 kl. 09:30 til 12:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 27. august 2025 kl. 12:00

Sted

Virtuel deltagelse via Zoom Virtuel deltagelse via Zoom

Webinar: Styrk inddragelsen af børn og unge med funktionsnedsættelse - målrettet anbringelsessteder


Arrangementsbeskrivelse

Børn og unge, der fx er uden talesprog eller har en kognitiv funktionsnedsættelse, skal også have indflydelse på deres egne forhold. Men hvordan gør man i praksis? Få inspiration til arbejdet, når Social- og Boligstyrelsen tilbyder et webinar til anbringelsessteder.  

Børn og unge med funktionsnedsættelse skal på lige fod med andre børn og unge inddrages i deres egen sag og i det hele taget have indflydelse på forhold, der vedrører dem.

Det kræver dog en særlig opmærksomhed at sørge for, hvis barnet eller den unge fx har en kognitiv funktionsnedsættelse eller ikke kan kommunikere via et verbalt sprog. Fagpersoner har i den forbindelse efterspurgt konkrete redskaber og metoder.

Social- og Boligstyrelsen tilbyder derfor nu et enkeltstående webinar til anbringelsessteder, hvor der er fokus på, hvordan man arbejder med at inddrage børnene og de unge i deres eget hverdagsliv.

Det kan fx være i forhold til indretning af barnets/den unges værelse, besøg, mad, tøj, interesser og aktiviteter. Webinaret guider overordnet til forskellige opmærksomhedspunkter og giver en introduktion til forskellige redskaber. 

Webinaret er målrettet plejefamilier og børne- og ungehjem (både medarbejdere og ledelse).

 

Det praktiske
Webinaret afholdes 28. august kl. 9.30-12.00 over Zoom.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig og skal ske senest 27. august kl. 12.00. Link til deltagelse sendes samme dag.

 

Social- og Boligstyrelsen behandler dine personoplysninger når du tilmelder dig
Når du tilmelder dig arrangementet, behandler Social- og Boligstyrelsen de personoplysninger, du angiver i tilmeldingen. Social- og Boligstyrelsen behandler dine oplysninger efter databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra e.

Social- og Boligstyrelsen anvender dine kontaktoplysninger til at fremsende informationer om arrangementet, herunder relevant materiale fra dagen og eventuel evaluering af arrangementet.

Deltagerliste mv.
Vi gør opmærksom på, at dit navn, stillingsbetegnelse og arbejdssted kan fremgå af en deltagerliste, som deles med de øvrige deltagere og eventuelle eksterne oplægsholdere. Hvis du ikke ønsker, at dine oplysninger skal stå på deltagerlisten, eller hvis du ikke ønsker at modtage materiale fra dagen, bedes du kontakte os på den mail, du modtager efter tilmelding til arrangementet. Vi opbevarer dine oplysninger, i 5 år.

Virtuelle arrangementer
Social- og Boligstyrelsens virtuelle arrangementer faciliteters via styrelsens Zoom-licens. Som udgangspunkt behandles personoplysningerne via datacentre i Europa, men der kan ske overførsel af udvalgte oplysninger til Zoom i USA, herunder din IP-adresse og det navn, som du angiver ved mødeopstart. USA betragtes som et usikkert tredjeland at overføre personoplysninger til. Dette skyldes bl.a., at de amerikanske myndigheder efter europæisk standard, har for let adgang til data.

Rettigheder
Du kan læse om dine rettigheder og om din mulighed for at klage til Datatilsynet i Social- og Boligstyrelsens generelle privatlivspolitik:
 https://www.sbst.dk/om-os/organisation/social-og-boligstyrelsens-privatlivspolitik

Spørgsmål
Social- og Boligstyrelsen er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi har modtaget om dig. Du kan finde vores kontaktoplysninger og kontaktoplysninger på vores databeskyttelsesrådgiver i Social- og Boligstyrelsens generelle privatlivspolitik:
https://www.sbst.dk/om-os/organisation/social-og-boligstyrelsens-privatlivspolitik.

Kontaktinformation til arrangør

Social- og Boligstyrelsen
Tlf: +45 72 42 37 00
info@sbst.dk

Kontaktinformation til arrangør

Social- og Boligstyrelsen
Tlf: +45 72 42 37 00
info@sbst.dk