Hop til hovedindholdet

Social- og Boligstyrelsen logo

Taskforce – Handicap: Temadag om snitfladen mellem servicelovens §§83 og 85 på voksenhandicapområdet


Dato og tid

Torsdag d. 15. maj 2025 kl. 08:30 til 11:30

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 14. maj 2025 kl. 08:00

Sted

Online via Zoom, , Online via Zoom

Taskforce – Handicap: Temadag om snitfladen mellem servicelovens §§83 og 85 på voksenhandicapområdet


Arrangementsbeskrivelse

Temadag om snitfladen mellem servicelovens §§83 og 85 på voksenhandicapområdet

Taskforcen på handicapområdet inviterer til to virtuelle temadage om snitfladen mellem servicelovens §§83 og 85 på voksenhandicapområdet. De to temadages indhold er identiske. Temadagen er målrettet ledere og sagsbehandlere på myndighedsområdet, der ønsker at få viden og inspiration til, hvordan myndighedspraksis omkring §§83 og 85 bedst understøttes. På temadagen vil der være oplæg, som sætter fokus på det juridiske perspektiv, den socialfaglige praksis samt praksisnære erfaringer fra to kommuner. 

Læs programmet til forårets temadage

Praktiske oplysninger
Temadagen er for dig, der er kommunal myndighedsleder, faglig koordinator, udviklingskonsulent eller sagsbehandler på handicapområdet.

Det er gratis at deltage.

Link til deltagelsen sendes ud senest kl. 8.00 på dagen for temadagens afholdelse.

Vær venligst opmærksom på, at linket til temadagen sendes til den mailadresse, som du registrerer gennem tilmeldingssiden.

Modtager du ikke et link, kan det skyldes en fejl i den registrerede mailadresse, eller at mailen med linket er havnet i din mappe med uønsket post. Vi beder dig i givet fald kontakte Fuldmægtig Mathilde Marie Andersen, e-mail: mmaa@sbst.dk, tlf. +45 24 60 19 26.

 

Om taskforcen på handicapområdet

Taskforcen er et samarbejde mellem Social- og Boligstyrelsen og Ankestyrelsen. Taskforcen afholder temadage for kommunerne, hvor der tages afsæt i et tema inden for sagsbehandlingen på handicapområdet. Taskforcen tilbyder også kommunerne korte formidling- og læringsforløb og lange analyse- og udviklingsforløb, der kan søges på Social og Boligstyrelsens hjemmeside.

 

Læs mere om taskforcen på handicapområdets tilbud til kommunerne

 

Behandling af personoplysninger

Social- og Boligstyrelsen er dataansvarlig for videomødet og indestår for løsningens sikkerhed. Samtalen må som udgangspunkt ikke omhandle fysiske personers private forhold, og der må ikke deles følsomme eller fortrolige personoplysninger eller andre fortrolige oplysninger i chatten. Såfremt det ikke kan undgås, skal der tænkes på relevant dataminimering, så der fx ikke nævnes specifikke navne.

Deltagerne i mødet må ikke optage samtalen eller tage skærmdumps, uden forudgående tilladelse.

Vi anbefaler, at du benytter web-browseren til at deltage i mødet, såfremt din organisation ikke har en aftale med Zoom. Social- og Boligstyrelsen indestår ikke for tredjeparts eventuelle behandling af dine personoplysninger, såfremt du vælger at downloade evt. mobil-app og herunder accepterer udbyderens standardkontraktbestemmelser og privatlivspolitik.

Social- og Boligstyrelsen behandler de personoplysninger, du selv angiver eller deler, fx det navn, du angiver i møderummet, eller et evt. uploadet billede. Derudover behandler vi den e-mailadresse, som du er blevet inviteret til mødet med. Det gør vi som led i Social- og Boligstyrelsens myndighedsudøvelse jf. art. 6, stk. 1, litra e, i databeskyttelsesforordningen.

Du skal være opmærksom på, at du ved at deltage i videomødet deler nogle personoplysninger med de andre deltagere. Der er tale om dit navn, evt. billede samt de oplysninger, du giver under mødet.

Ved brug af Zoom overføres dine personoplysninger til USA - selve samtalens indhold (lyd og billede) vil dog ikke blive overført. Der overføres alene almindelige oplysninger af mere teknisk karakter som f.eks. metadata. Den 10. juli 2023 vedtog Europa-Kommissionen en tilstrækkelighedsafgørelse for det såkaldte EU-U.S. Data Privacy Framework. Tilstrækkelighedsafgørelsen indebærer, at der igen vurderes at være et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for personoplysninger, som overføres fra EU til USA, for så vidt angår overførsler til virksomheder, som er certificeret under ordningen. Dette er tilfældet for Zoom, hvorfor tilstrækkelighedsafgørelsen anvendes som overførselsgrundlag for overførsler af dine personoplysninger til USA.

Hvis du vil vide mere om Social- og Boligstyrelsens behandling af personoplysninger og dine rettigheder, kan du læse mere her: Sådan behandler vi dine oplysninger

Kontaktinformation til arrangør

Mathilde Marie Andersen
Tlf: +45 +45 24 60 19 26
mmaa@sbst.dk

Kontaktinformation til arrangør

Mathilde Marie Andersen
Tlf: +45 +45 24 60 19 26
mmaa@sbst.dk