Hop til hovedindholdet

Social- og Boligstyrelsen logo

Årskonference om menneskehandel 2025


Dato og tid

Onsdag d. 7. maj 2025 kl. 10:00 til 15:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 22. april 2025 kl. 23:55

Sted

Milling Hotel Park, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart Milling Hotel Park
Viaduktvej 28
5500 Middelfart

Årskonference om menneskehandel 2025


Styrket efterforskning og retsforfølgning i Danmark

Den 7. maj afholder Center mod Menneskehandel årskonference i et partnerskab med Syd- og Sønderjyllands Politi på Milling Hotel Park i Middelfart. 

Årskonferencen lægger vægt på praksiserfaringer og tværfagligt samarbejde om efterforskning og retsforfølgning. Oplægsholderne vil præsentere cases og dele deres konkrete erfaringer. Konferencen har også fokus på, hvordan alle partner bedst muligt kan støtte op om personer udsat for menneskehandel under en efterforskning og retsforfølgning.

Det kan du opleve på dagen
Jan Rasmussen fra Syd- og Sønderjyllands Politi og Line Andersen fra Center mod Menneskehandel deler deres erfaringer omkring, hvordan samarbejde kan understøtte både efterforskning og skånsom behandling af personer udsat for menneskehandel.

Fra Københavns Vestegns Politi vil Anders Tangvig og Søren Andersen præsentere en konkret efterforskningssag, og Martin Stassen vil give et indblik i, hvad der skal til for at løfte en sag i retten.

Trine Ingemansen fra Center mod Menneskehandel holder oplæg om at understøtte efterforskning ved at bistå personer med at anmelde menneskehandel.

Dagen byder også på mulighed for tværfaglige drøftelser af, hvordan deltagerne kan gå videre med den viden, der bliver delt på konferencen.

Det endelige program kan downloades via dette link.

Målgruppe
Årskonferencen er målrettet fagpersoner og aktører på menneskehandelsområdet som myndigheder, NGO'er, brancheforeninger, private virksomheder, forskere og studerende.

Praktiske informationer
Tilmelding skal ske via 'Start tilmelding' til højre på denne side.
Tilmeldingsfristen er tirsdag den 22. april 2025.

Konferencen er gratis og afholdes med fysisk fremmøde med et deltagerantal på op til 150 personer.

NB. For at sikre en ligelig repræsentation fra forskellige organisationer og fagområder forbeholder Center mod Menneskehandel sig retten til at begrænse antallet af deltagere fra hver organisation. Fordelingen vil ske efter tilmeldingsfristen, hvor tilmeldte deltagere vil få direkte besked, hvis man ikke har fået plads på konferencen.

Hører du ikke fra os inden den 25. april kl.16.00, kan du betragte dig som tilmeldt.

Social- og Boligstyrelsen behandler dine personoplysninger, når du tilmelder dig
Når du tilmelder dig arrangementet, behandler Social- og Boligstyrelsen de personoplysninger, du angiver i tilmeldingen. Social- og Boligstyrelsen behandler dine oplysninger efter databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra a og 9, stk. 2, litra a om samtykke.
Social- og Boligstyrelsen anvender dine kontaktoplysninger til at fremsende informationer om arrangementet, herunder relevant materiale fra dagen og eventuel evaluering af arrangementet.

Deltagerliste mv.
Vi gør opmærksom på, at dit navn, stillingsbetegnelse og arbejdssted kan fremgå af en deltagerliste, som deles med de øvrige deltagere og eventuelle eksterne oplægsholdere. Hvis du ikke ønsker, at dine oplysninger skal stå på deltagerlisten, eller hvis du ikke ønsker at modtage materiale fra dagen, bedes du kontakte os på den mail, du modtager efter tilmelding til arrangementet.

Billeder
Vi gør opmærksom på, at Social- og Boligstyrelsen kan vælge at offentliggøre billeder fra vores arrangementer på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside eller LinkedIn-profil. Social- og Boligstyrelsen vil altid foretage en vurdering af de enkelte billeder inden en eventuel offentliggørelse. Det vil i alle tilfælde være billeder, der alene viser en aktivitet/situation der relaterer sig til arrangementets formål. Der vil ikke være tale om billeder, der har de enkelte deltagere i fokus. Social- og Boligstyrelsen kan offentliggøre billeder uden samtykke fra de personer, som fremgår på billedet, hvis det vurderes, at billederne er harmløse og at eventuelle genkendelige personer ikke fremstår på en måde, hvor de vil kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket.

Virtuelle arrangementer
Social- og Boligstyrelsens virtuelle arrangementer faciliteters via styrelsens Zoom-licens. Som udgangspunkt behandles personoplysningerne via datacentre i Europa, men der kan ske overførsel af udvalgte oplysninger til Zoom i USA, herunder din IP-adresse og det navn, som du angiver ved mødeopstart. USA betragtes som et usikkert tredjeland at overføre personoplysninger til. Dette skyldes bl.a., at de amerikanske myndigheder efter europæisk standard, har for let adgang til data.

Rettigheder
Du kan læse om dine rettigheder og om din mulighed for at klage til Datatilsynet i Social- og Boligstyrelsens generelle persondatapolitik: https://sbst.dk/om-os/organisation/persondatapolitik

Spørgsmål
Har du spørgsmål til behandlingen af personoplysninger, er du velkommen til at henvende dig til Social- og Boligstyrelsen. Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver via telefon 41932450 eller mail 
dpo@sbst.dk

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Hanne Mainz, Center mod Menneskehandel, Social- og Boligstyrelsen
Tlf: +45 41 93 25 29
cmm@sbst.dk

Kontaktinformation til arrangør

Hanne Mainz, Center mod Menneskehandel, Social- og Boligstyrelsen
Tlf: +45 41 93 25 29
cmm@sbst.dk