Hop til hovedindholdet

Social- og Boligstyrelsen logo

Regionalt møde i Familiehus-netværket - Region Hovedstaden


Dato og tid

Onsdag d. 21. maj 2025 kl. 09:15 til 14:30

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 7. maj 2025 kl. 23:55

Sted

DGI-Byen - København, Tietgensgade 65, 1704 København V DGI-Byen - København
Tietgensgade 65
1704 København V

Regionalt møde i Familiehus-netværket - Region Hovedstaden


Arrangementsbeskrivelse

Regionale møder i Familiehus-netværket maj 2025

Arbejder du med forebyggende indsatser til kommende forældre eller småbørnsfamilier og vil du blive klogere på familiehuse eller lignende organisering i din region?
 
Social- og Boligstyrelsen afholder tredje runde af de regionale møder i Familiehus-netværket og nye kommuner og repræsentanter fra regioner er velkomne! Møderne afholdes i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Netværket henvender sig til chef- og ledelsesrepræsentanter samt nøglemedarbejdere fra kommuner og regioner med opgaver på spæd- og småbørnsområdet. Det kan fx være fra sundhedspleje, dagtilbud, PPR, myndighed, udfører-området samt fødesteder og familieambulatorier.

På de regionale møder kan du høre fagligt nyt om familiehus-initiativet samt få input fra kommunale og regionale aktører, der allerede har erfaringer med at udvikle et familiehus eller lignende organisering. På mødet vil der også være god mulighed for at indgå i tværgående drøftelser og erfaringsudveksling på tværs af kommuner, region og civilsamfundsaktører.

Program
Netværksmødet vil denne gang sætte fokus på de tilbud om rådgivning som kommende forældre og småbørnsfamilier har en samlet adgang til via familiehuse. Det kan være åben anonym rådgivning, telefonisk råd og vejledning, forskellige former for social-, sundheds- og pædagogfaglig vejledning og/eller anden tværfaglig rådgivning. Det kan også være rådgivning fra civilsamfundsorganisationer, fx økonomisk eller juridisk rådgivning. 

09.15 – 09.45

Tjek ind og morgenmad

09.45 – 10.00   

Velkomst, program og præsentation

10.00 – 10.15   

Hvad er formålet med at tilbyde rådgivning i regi af familiehuse
Hvad er åben anonym rådgivning?

-        Barnets lov § 29

-        Sundhedsloven, Dagtilbud, Civilsamfund

10.15 – 11.00   

Oplæg ved en kommune om deres erfaringer med at udvikle rådgivningstilbud i familiehuset. 

 

11.00 – 11.15   

Pause

11.15 – 12.00   

Borddrøftelser og erfaringsudvekslinger

12.00 – 12.45   

Frokost

12.45 – 14.15   

Oplæg fra kommune/region/civilsamfund samt 2. runde borddrøftelser og erfaringsudvekslinger 

14.15 – 14.30   

Afrunding 

 

Praktiske oplysninger
Alle kommuner og regioner med interesse i at arbejde med familiehuse og lignende organisering kan deltage i netværkene. Civilsamfundsaktører kan deltage hvis de samarbejder med en kommune eller region om tilbud til kommende forældre og småbørnsfamilier.

Vi vil gerne opbygge et stabilt netværk med en nogenlunde fast kreds af deltagere. Som kommune eller region opfordres I derfor til så vidt muligt at koordinere jeres tilmelding. 

 

Deltagelse er gratis.

 

Kontakt

Anette Hammershøi
aham@sbst.dk

 

Eller

 

Holger Kristoffersen
hkr@sbst.dk

 

Social- og Boligstyrelsen behandler dine personoplysninger, når du tilmelder dig
Når du tilmelder dig arrangementet, behandler Social- og Boligstyrelsen de personoplysninger, du angiver i tilmeldingen. Social- og Boligstyrelsen behandler dine oplysninger efter databeskyttelsesforordningen, art. 6, stk. 1, litra e. 


Social- og Boligstyrelsen anvender dine kontaktoplysninger til at fremsende informationer om arrangementet, herunder relevant materiale fra dagen og eventuel evaluering af arrangementet.

 

Deltagerliste mv.
Vi gør opmærksom på, at dit navn, stillingsbetegnelse og arbejdssted kan fremgå af en deltagerliste, som deles med de øvrige deltagere og eventuelle eksterne oplægsholdere. Hvis du ikke ønsker, at dine oplysninger skal stå på deltagerlisten, eller hvis du ikke ønsker at modtage materiale fra dagen, bedes du kontakte os på den mail, du modtager efter tilmelding til arrangementet. Vi opbevarer dine oplysninger i 5 år.

 

Billeder
Vi gør opmærksom på, at Social- og Boligstyrelsen kan vælge at offentliggøre billeder fra vores arrangementer på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside eller LinkedIn-profil. Social- og Boligstyrelsen vil altid foretage en vurdering af de enkelte billeder inden en eventuel offentliggørelse. Det vil i alle tilfælde være billeder, der alene viser en aktivitet/situation, der relaterer sig til arrangementets formål. Der vil ikke være tale om billeder, der har de enkelte deltagere i fokus. Social- og Boligstyrelsen kan offentliggøre billeder uden samtykke fra de personer, som fremgår på billedet, hvis det vurderes, at billederne er harmløse, og at eventuelle genkendelige personer ikke fremstår på en måde, hvor de vil kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket. 

 

Virtuelle arrangementer
Social- og Boligstyrelsens virtuelle arrangementer faciliteres via styrelsens Zoom-licens. Som udgangspunkt behandles personoplysningerne via datacentre i Europa, men der kan ske overførsel af udvalgte oplysninger til Zoom i USA, herunder din IP-adresse og det navn, som du angiver ved mødeopstart. USA betragtes som et usikkert tredjeland at overføre personoplysninger til. Dette skyldes bl.a., at de amerikanske myndigheder, efter europæisk standard, har for let adgang til data. 

 

Rettigheder
Du kan læse om dine rettigheder og om din mulighed for at klage til Datatilsynet i Social- og Boligstyrelsens generelle privatlivspolitik:
 https://www.sbst.dk/om-os/organisation/social-og-boligstyrelsens-privatlivspolitik.

 

Spørgsmål
Social- og Boligstyrelsen er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi har modtaget om dig. Du kan finde vores kontaktoplysninger og kontaktoplysninger på vores databeskyttelsesrådgiver i Social- og Boligstyrelsens generelle privatlivspolitik:
https://www.sbst.dk/om-os/organisation/social-og-boligstyrelsens-privatlivspolitik

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Anette Hammershøi, Social- og Boligstyrelsen
Tlf: +45 51 37 83 11
aham@sbst.dk

Kontaktinformation til arrangør

Anette Hammershøi, Social- og Boligstyrelsen
Tlf: +45 51 37 83 11
aham@sbst.dk