Hop til hovedindholdet

Social- og Boligstyrelsen logo

Informationsmøde for driftstilskudsmodtagere


Dato og tid

Fredag d. 31. januar 2025 kl. 10:30 til 11:30

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 29. januar 2025 kl. 12:00

Sted

Online via Zoom, , Online via Zoom

Informationsmøde for driftstilskudsmodtagere


Arrangementsbeskrivelse

Deltag i Social- og Boligstyrelsens virtuelle informationsmøde den 31. januar 2025 for modtagere af driftstilskud på social- og ældreområdet, og hør om kravene til udarbejdelse af regnskab for 2024 og tilhørende afrapportering på mål-/aktivitetsplan.

Social- og Boligstyrelsen inviterer til informationsmøde for driftstilskudsmodtagere, hvor vi vil fortælle om kravene til indholdet i regnskabet for 2024 og den tilhørende afrapportering på mål-/aktivitetsplan med frist 30. april 2025.

Herudover vil vi fortælle om to større ændringer i den opdaterede bekendtgørelse for modtagere af driftstilskud fra Social- og Boligministeriet.

Der kan stilles spørgsmål via chatfelt undervejs.

Praktisk information
Det er gratis at deltage på informationsmødet, der afholdes virtuelt via platformen Zoom den 31. januar 2025 kl. 10.30-11.30.

Alle kan deltage, også selvom man ikke i forvejen har installeret Zoom.

I må gerne være flere fra samme organisation, der deltager. I skal dog tilmelde jer enkeltvis.

Tilmeldingsfristen er den 29. januar 2025 kl. 12.00.

Alle tilmeldte modtager et link, der giver adgang til mødet, før afholdelsen.

_____________________________________________________________

Social- og Boligstyrelsen behandler dine personoplysninger når du tilmelder dig
Når du tilmelder dig arrangementet, behandler Social- og Boligstyrelsen de personoplysninger, du angiver i tilmeldingen. Social- og Boligstyrelsen behandler dine oplysninger efter databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra e.
Social- og Boligstyrelsen anvender dine kontaktoplysninger til at fremsende informationer om arrangementet, herunder relevant materiale fra dagen og eventuel evaluering af arrangementet.

Deltagerliste mv.
Vi gør opmærksom på, at dit navn, stillingsbetegnelse og arbejdssted kan fremgå af en deltagerliste, som deles med de øvrige deltagere og eventuelle eksterne oplægsholdere. Hvis du ikke ønsker, at dine oplysninger skal stå på deltagerlisten, eller hvis du ikke ønsker at modtage materiale fra dagen, bedes du kontakte os på den mail, du modtager efter tilmelding til arrangementet. Vi opbevarer dine oplysninger i 5 år.

Billeder
Vi gør opmærksom på, at Social- og Boligstyrelsen kan vælge at offentliggøre billeder fra vores arrangementer på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside eller LinkedIn-profil. Social- og Boligstyrelsen vil altid foretage en vurdering af de enkelte billeder inden en eventuel offentliggørelse. Det vil i alle tilfælde være billeder, der alene viser en aktivitet/situation der relaterer sig til arrangementets formål. Der vil ikke være tale om billeder, der har de enkelte deltagere i fokus. Social- og Boligstyrelsen kan offentliggøre billeder uden samtykke fra de personer, som fremgår på billedet, hvis det vurderes, at billederne er harmløse og at eventuelle genkendelige personer ikke fremstår på en måde, hvor de vil kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket.

Virtuelle arrangementer
Social- og Boligstyrelsens virtuelle arrangementer faciliteters via styrelsens Zoom-licens. Som udgangspunkt behandles personoplysningerne via datacentre i Europa, men der kan ske overførsel af udvalgte oplysninger til Zoom i USA, herunder din IP-adresse og det navn, som du angiver ved mødeopstart. USA betragtes som et usikkert tredjeland at overføre personoplysninger til. Dette skyldes bl.a., at de amerikanske myndigheder efter europæisk standard, har for let adgang til data.

Rettigheder
Du kan læse om dine rettigheder og om din mulighed for at klage til Datatilsynet i Social- og Boligstyrelsens generelle privatlivspolitik: https://www.sbst.dk/om-os/organisation/social-og-boligstyrelsens-privatlivspolitik.

Spørgsmål
Social- og Boligstyrelsen er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi har modtaget om dig. Du kan finde vores kontaktoplysninger og kontaktoplysninger på vores databeskyttelsesrådgiver i Social- og Boligstyrelsens generelle privatlivspolitik: https://www.sbst.dk/om-os/organisation/social-og-boligstyrelsens-privatlivspolitik.

Kontaktinformation til arrangør

Tilskudsøkonomi, Social- og Boligstyrelsen
Tlf: +45 50810948
mtpe@sbst.dk

Kontaktinformation til arrangør

Tilskudsøkonomi, Social- og Boligstyrelsen
Tlf: +45 50810948
mtpe@sbst.dk