Hop til hovedindholdet

Social- og Boligstyrelsen logo

Webinar: Hvordan kan vi understøtte kvalitet i anbringelsen?


Dato og tid

Onsdag d. 22. maj 2024 kl. 12:30 til 15:00

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 17. maj 2024 kl. 23:30

Sted

Zoom Zoom

Webinar: Hvordan kan vi understøtte kvalitet i anbringelsen?


Arrangementsbeskrivelse

Deltag i webinaret om anbefalingerne til den gode anbringelse. Vi sætter fokus på det tværgående samarbejde, og hvordan anbefalingerne kan anvendes til udvikling af den faglige praksis på området.

For at understøtte arbejdet med anbringelser af børn og unge har Social- og Boligstyrelsen udgivet tre sæt anbefalinger om god kvalitet i anbringelsen.

Anbefalingerne er konkrete og praksisrelaterede, men kan samtidig også bruges til at sætte en strategisk og faglig retning for udviklingen af anbringelsesområdet og særligt i det tværfaglige samarbejde.

Social- og Boligstyrelsen inviterer derfor ledere på tværs af myndighed-, almen- og udførerområdet, dagtilbud, skole- og uddannelsestilbud og civilsamfundsorganisationer til webinar om anbefalingernes potentialer og implikationer i praksis.

Hvad sker der på dagen?
Gennem oplæg fra Social- og Boligstyrelsen præsenteres anbefalingerne om den gode anbringelse, som efterfølges af en paneldebat med ledere fra skoleområdet, udførerområdet og myndighed, der drøfter anbefalingernes potentialer og implikationer. 

Der vil bl.a. være et særligt fokus på det tværfaglige samarbejde omkring barnet eller den unge i anbringelse, og hvordan anbefalingerne kan anvendes til at sætte en strategisk og faglig retning og understøtte kvaliteten i anbringelsen.

Find anbefalingerne her: https://www.social.dk/tvaergaaende/anbefalinger/anbefalinger-til-god-kvalitet-i-anbringelsen) 

Praktiske oplysninger
Målgruppen for webinaret er ledere på tværs af myndighed, udførerområdet, anbringelsessteder, dagtilbud, skole- og uddannelsestilbud og civilsamfundsorganisationer.

Link til deltagelse sendes ud til alle tilmeldte før webinaret.

Hvis du vil vide mere
Social- og Boligstyrelsen afholder også et webinar om anbefalinger om skånsomme skift i anbringelsen og forældresamarbejde den 27. maj 2024.

Social- og Boligstyrelsen behandler dine personoplysninger når du tilmelder dig
Når du tilmelder dig arrangementet, behandler Social- og Boligstyrelsen de personoplysninger, du angiver i tilmeldingen. Social- og Boligstyrelsen behandler dine oplysninger efter databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra a og 9, stk. 2, litra a om samtykke.
Social- og Boligstyrelsen anvender dine kontaktoplysninger til at fremsende informationer om arrangementet, herunder relevant materiale fra dagen og eventuel evaluering af arrangementet. 

Deltagerliste mv.
Vi gør opmærksom på, at dit navn, stillingsbetegnelse og arbejdssted kan fremgå af en deltagerliste, som deles med de øvrige deltagere og eventuelle eksterne oplægsholdere. Hvis du ikke ønsker, at dine oplysninger skal stå på deltagerlisten, eller hvis du ikke ønsker at modtage materiale fra dagen, bedes du kontakte os på den mail, du modtager efter tilmelding til arrangementet. 

Virtuelle arrangementer
Social- og Boligstyrelsens virtuelle arrangementer faciliteters via styrelsens Zoom-licens. Som udgangspunkt behandles personoplysningerne via datacentre i Europa, men der kan ske overførsel af udvalgte oplysninger til Zoom i USA, herunder din IP-adresse og det navn, som du angiver ved mødeopstart. USA betragtes som et usikkert tredjeland at overføre personoplysninger til. Dette skyldes bl.a., at de amerikanske myndigheder efter europæisk standard, har for let adgang til data. 

Rettigheder
Du kan læse om dine rettigheder og om din mulighed for at klage til Datatilsynet i Social- og Boligstyrelsens generelle persondatapolitik: https://sbst.dk/om-os/organisation/persondatapolitik

Spørgsmål
Har du spørgsmål til behandlingen af personoplysninger, er du velkommen til at henvende dig til Social- og Boligstyrelsen. Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver via telefon 41932450 eller mail
dpo@socialstyrelsen.dk

Kontaktinformation til arrangør

Lisbeth Clemmensen
Tlf: +45 41 74 00 47
lbrc@sbst.dk

Kontaktinformation til arrangør

Lisbeth Clemmensen
Tlf: +45 41 74 00 47
lbrc@sbst.dk