Informationsmøde til ansøgningspulje til frivilligt socialt arbejde (PUF) 2024

Social- og Boligstyrelsen indbyder til et virtuelt informationsmøde om ansøgningspulje til frivilligt socialt arbejde (PUF) § 15.71.47.10 og § 15.71.47.20.

På informationsmødet vil vi fortælle om ansøgningspuljens indhold samt om ansøgningsprocessen for puljen. 

Ansøgningspuljens formål er at yde støtte til frivillige sociale indsatser og projekter, som udføres med henblik på at styrke den frivillige ulønnede indsats, og at forebygge og afhjælpe problemer for socialt truede borgere eller borgere i en svær livssituation.

Puljen henvender sig til frivillige organisationer, foreninger og andre initiativer, herunder frivilligcentre, der tager initiativ til frivilligt socialt arbejde med målgruppen. 
 
Vær opmærksom på, at der på informationsmødet kan stilles generelle spørgsmål til ansøgningspuljen og ansøgningsprocessen, men at spørgsmål vedr. et specifikt projekt eller hvordan ansøgningsskemaet bedst udfyldes, desværre ikke kan besvares af hensyn til konkurrencen om midlerne i puljen.

 

Information om arrangementet

Dato og tid Torsdag d. 2. maj 2024 kl. 14:00 til 15:00

Tilmeldingsfrist Torsdag d. 2. maj 2024 kl. 14:00

Sted Virtuel deltagelse via Zoom

Arrangør

Social- og Boligstyrelsen
Tlf. +45 72 42 41 33
tilskudsforvaltning@sbst.dk

Hop til start tilmelding