Hop til hovedindholdet

Social- og Boligstyrelsen logo

Sociale investeringer – nu og i fremtiden


Dato og tid

Onsdag d. 25. oktober 2023 kl. 09:30 til 16:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 2. oktober 2023 kl. 12:00

Sted

Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Hotel Nyborg Strand
Østerøvej 2
5800 Nyborg

Sociale investeringer – nu og i fremtiden


Sociale investeringer – nu og i fremtiden

Hvilke udfordringer kan sociale investeringer være med til at løse – og hvordan kan redskabet SØM bruges i arbejdet? Det stiller vi skarpt på, når Social- og Boligstyrelsen og Den Sociale Investeringsfond inviterer til konference på Nyborg Strand 25. oktober 2023.

Undervejs i programmet inddrager vi perspektiver fra både stat, regioner og kommuner, fonde og leverandører og spejder også mod udlandet og den viden, der findes internationalt. Vi retter dog ikke mindst blikket mod kommunerne og hører om deres konkrete erfaringer lige fra det strategiske niveau til beregninger og investeringscases.

Dagen er relevant for både ledere og medarbejdere i kommuner, regioner, fonde, forskningsinstitutioner, potentielle investorer og andre med interesse for og/eller erfaringer med sociale investeringer og SØM. Der er gratis deltagelse for alle.

Det er muligt at booke en stand. Er du interesseret i en stand, så send en mail til som-support@sbst.dk.

Program (foreløbigt)

Nynne Bjerre er moderator og vil guide os sikkert gennem dagen, der vil veksle mellem oplæg i plenum og workhops i mindre gruppesessioner. Du skal tilmelde dig én gruppesession om formiddagen og én om eftermiddagen.

Der vil blive rig lejlighed til erfaringsudveksling og videndeling – både spontant og faciliteret.

Tid

Programpunkt

9.30-10:00

Ankomst, morgenmad og besøg i stande

10:00-10:20

Velkomst 

Åbningstale v. Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil

10:20-10:40

Plenumoplæg 1: Potentialerne i sociale investeringer og SØM som redskab v. Den Sociale Investeringsfond og Social- og Boligstyrelsen

10:40-10:50

Gå til grupperum

10:50-11:30

Gruppesessioner – tilmeld dig 1 af 6

11:30-13:00

Frokost og besøg i stande

13:00-13:40

Plenumoplæg 2: Det strategiske arbejde med sociale investeringer og investeringspuljer i kommunerne

Nynne Bjerre modererer en samtale mellem Ikast-Brande Kommune, Ringsted Kommune og Aarhus Kommune om deres strategiske arbejde med sociale investeringer. Samtalen vil komme ind på kommunernes motivation for at arbejde med sociale investeringer, hvordan de konkret har grebet det an på strategisk og praktisk niveau og hvad de foreløbige erfaringer er.

13:40-13:50

Gå til grupperum

13:50-14:30

Gruppesessioner – tilmeld dig 1 af 5

14:30-15.00

Kaffepause og besøg i stande

15:00-15:50

Paneldebat: Sociale investeringer i fremtiden

Offentlige og private repræsentanter deltager i paneldebat om tre centrale temaer om sociale investeringers fremtid:

-       Hvordan skaber vi efterspørgsel?

-       Hvor stort er potentialet?

-       Hvad er det vigtigste for jer?

15:50-16:00

Afrunding og tak for i dag

 

 

Program for gruppesessioner

Du skal tilmelde dig én session om formiddagen og én session om eftermiddagen.

Formiddag

1. Fra økonomiske potentialer til realiserede gevinster – eksempler fra en Housing First indsats i Randers Kommune

Bliv klogere på, hvordan SØM kan anvendes som redskab både til den indledende business case-beregning og til opfølgning og evaluering under og efter indsatsen. På sessionen vil Social- og Boligstyrelsen i samarbejde med Randers Kommune præsentere et konkret eksempel på en investeringscase, hvor SØM har indgået som redskab til at kvalificere både indsats og økonomi over en 4-årig periode. Vi giver også eksempler på, hvordan kommunens egne data sættes i spil.

Chefkonsulent Mette Holst-Langberg, Randers Kommune og chefkonsulent Tine Hjernø Lesner, Social- og Boligstyrelsen

2. Bag om en social investeringscase

Kom med i udviklingen af en social investeringscase, når DSI og Lær For livet præsenterer deres fælles investering i Lær For Livet i Aarhus Kommune. Investeringen, der løber over 13 år, styrker anbragte og udsatte børn og unges læring gennem en seksårig indsats og bl.a. på bestået afgangseksamen i folkeskole og påbegyndelse af en ungdomsuddannelse. På sessionen kan I høre om investeringens udvikling, se business case og betalingsmodel og få indblik i implementeringen.

Konsulent Emil Overgaard Bruhn, DSI og Udviklingschef Gertrud Kern-Jespersen, Lær For Livet

3. Private investorer i sociale investeringer

Den Sociale Kapitalfond har rejst Danmarks første private investeringsfond i sociale effektinvesteringer. De første investeringer er i gang i flere kommuner, og de første resultater er allerede indfriet. I løbet af de kommende år er målet at investere fondens 95 millioner kroner i sociale effektinvesteringer, der løfter op mod 3.000 udsatte mennesker. På sessionen kan I høre mere om fonden, deres investeringer, og hvorfor et stigende antal investorer i den private sektor søger mod sociale investeringer.

Ledende partner Jannik Tharben Buchholz, Den Sociale Kapitalfond. 

4. Lokale investeringsfonde og outcomefonde

Aarhus Kommune har fra start satset strategisk på sociale investeringer. De har oprettet en lokal investeringsfond, der investerer i sociale effektinvesteringer, og en tværkommunal outcomefond til at betale for bløde effekter – og for de effekter, som opstår på andre myndighedsområder. På sessionen giver Aarhus Kommune et detaljeret indblik i organiseringen, og hvordan den sammen med etableringen af outcomefonden har været afgørende for udbredelsen af investeringer i kommunen.

Christina Vadstrup Petersen og Marianne Pedersen, begge specialkonsulenter i Aarhus Kommune

5. Erfaringer fra Storbritannien

I Storbritannien er sociale investeringer langt mere udbredt end herhjemme. Det var her den første sociale investering i verden blev skabt, og i dag er det stadig det mest veludviklede marked for sociale investeringer. Bag markedet står særligt den sociale investeringsbank, Big Society Capital, der agerer som investor og markedsmodner. På sessionen fortæller direktør Aman Johal på en liveforbindelse fra England om britiske erfaringer og resultater.

Managing Director, Head of Social Outcomes, Aman Johal, Big Society Capital

6. Hvordan kan vi i fremtiden inddrage værdien af de ”bløde” effekter som sociale investeringer skaber?

Vi sætter fokus på, hvordan vi kan supplere de traditionelle tilgange til værdisætning af en social indsats. Vi vil ikke kun værdisætte direkte budgetøkonomiske konsekvenser, men også inkludere den direkte værdi af menneskelige konsekvenser, der fører til øget livstilfredshed. Når vi ikke traditionelt inkluderer disse dimensioner, risikerer vi at undervurdere afkastet af investeringer, der forbedrer fx trivsel. I sessionen introducerer vi Open Social Value Bank, der understøtter en ensartet tilgang til fastsættelse af den monetære værdi af sociale forandringer. Der vil være tid til at drøfte, hvordan vi kan forme fremtidens tilgang til værdisætning af sociale forandringer og finde måder at skabe en mere nuanceret forståelse af værdien af investeringer i trivsel og socialt velbefindende.

Cheføkonom & Business Manager Sanni N. Breining, Rambøll Management Consulting

 

Eftermiddag

6. Hvordan kan vi i fremtiden inddrage værdien af de ”bløde” effekter som sociale investeringer skaber?

Vi sætter fokus på, hvordan vi kan supplere de traditionelle tilgange til værdisætning af en social indsats. Vi vil ikke kun værdisætte direkte budgetøkonomiske konsekvenser, men også inkludere den direkte værdi af menneskelige konsekvenser, der fører til øget livstilfredshed. Når vi ikke traditionelt inkluderer disse dimensioner, risikerer vi at undervurdere afkastet af investeringer, der forbedrer fx trivsel. I sessionen introducerer vi Open Social Value Bank, der understøtter en ensartet tilgang til fastsættelse af den monetære værdi af sociale forandringer. Der vil være tid til at drøfte, hvordan vi kan forme fremtidens tilgang til værdisætning af sociale forandringer og finde måder at skabe en mere nuanceret forståelse af værdien af investeringer i trivsel og socialt velbefindende.

Cheføkonom & Business Manager Sanni N. Breining, Rambøll Management Consulting

7. Hvordan evaluerer vi effekten af sociale investeringer?

Evaluering af indsatsens effekt på borgeren er essentielt i sociale investeringer og i beregninger i SØM. Hvis ikke indsatsen har effekt på borgeren, kan vi heller ikke forvente ændringer i de afledte konsekvenser for den offentlige økonomi. På sessionen giver vi nogle bud på evalueringstilgange og dataindsamling, og vi giver konkrete eksempler på effektmål og –målinger fra investeringer på socialområdet.

Social- og Boligstyrelsen og Specialkonsulent Søren Skårhøj, Den Sociale Investeringsfond

Aflyst - tilmelding ikke mulig: 8. KLAPjob – en beskæftigelsesrettet investering i mennesker med kognitive handicap 

KLAPjob er en beskæftigelsesrettet indsats målrettet førtidspensionister og fleksjobvisiterede borgere med udviklingshandicap og andre kognitive funktionsnedsættelser. Indsatsen har til formål at få deltagerne i løntilskuds- eller fleksjob.

En ny analyse foretaget af Social- og Boligstyrelsen belyser de langsigtede effekter og økonomiske konsekvenser ved indsatsen. Analysen viser, at indsatsen medfører signifikant og varig merbeskæftigelse for deltagerne og at deltagerne har et væsentligt mindre træk på særligt sociale serviceydelser efter deltagelse i indsatsen.

Specialkonsulent Andreas Vestermark, Social- og Boligstyrelsen og Lev

9. Investeringer med filantropiske fonde

Internationalt og herhjemme spiller filantropiske fonde en vigtig rolle i udbredelsen af sociale investeringer. Fondene har både viden ogrisikovillige midler, som kan hjælpe investeringer i gang, og omvendt kan investeringerne fremme forankring og mere bæredygtige indsatser. På sessionen forklarer fonde, hvad der er vigtigt for dem, når de skal investere i sociale indsatser. 

Oplægsholder annonceres senere

10. Indsatser og leverandører i en social investering

Sociale investeringer kan både igangsætte og udbrede indsatser, der udføres af kommunen selv eller af eksterne leverandører fra fx civilsamfundet eller det private. I ca. halvdelen af DSI’s investeringer udføres indsatsen af kommunerne, mens de i den anden halvdel udføres af eksterne leverandører. På sessionen dykker vi ned i indsatserne og rollen som udfører, når Ungeguiden i Roskilde Kommune fortæller om deres indsats til unge i risiko for hjemløshed og en ekstern leverandør fortæller deres erfaringer. I vil få indblik i, hvordan det adskiller sig at levere indsatser, som finansieres gennem sociale investeringer.

Specialkonsulent Iben Borup Løvschall Roskilde Kommune

Medoplægsholdere annonceres senere

11. Sociale investeringer i Norden

De nordiske lande har forskelligartede erfaringer med sociale investeringer, ligesom organiseringen også har været ret forskellig. VIVE har undersøgt både konkrete investeringsprojekter og de nationale rammebetingelser i de nordiske lande. I sessionen vil resultaterne af undersøgelsen blive præsenteret, og mulige læringspunkter og inspirationskilder til danske forhold vil blive diskuteret. Undersøgelsen har haft tre hoveddele: (i) lokale sociale investeringsprojekter, (ii) nationale beregninger og rammebetingelser, og (iii) social impact bonds-projekter. De tre dele har alle en betydning for det samlede billede af sociale investeringer i de enkelte lande. 

Projektchef Rasmus Højbjerg Jacobsen og seniorforsker Beatrice Schindler, VIVE

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Social- og Boligstyrelsen, Tine Hjernø Lesner
Tlf: +45 91 37 02 97
tihl@sbst.dk

Kontaktinformation til arrangør

Social- og Boligstyrelsen, Tine Hjernø Lesner
Tlf: +45 91 37 02 97
tihl@sbst.dk