På webinaret præsentere vi en ny model for det faglige arbejde med at forebygge og håndtere magtanvendelse på børne- og ungehjem. Modellen er udviklet af Social- og Boligstyrelsen i samarbejde med otte børne- og ungehjem.
Du vil få en introduktion til modellen og hvordan den kan anvendes i praksis. Derudover vil 2 børne- og ungehjem fortælle om nogle af deres erfaringer fra arbejdet med modellen.
Målgruppen for webinaret er ledere og medarbejdere på børne- og ungehjem inden for både social- og handicapområdet samt kommunale ledere og medarbejdere på anbringelsesområdet i kommunerne.