Hop til hovedindholdet

Social- og Boligstyrelsen logo

Ledernetværk i socialpsykiatrien - Østdanmark


Dato og tid

Onsdag d. 23. april 2025 kl. 10:00 til 15:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 10. april 2025 kl. 09:00

Sted

MBK A/S, Pilestræde 61, 1112 København K MBK A/S
Pilestræde 61
1112 København K

Ledernetværk i socialpsykiatrien - Østdanmark


Arrangementsbeskrivelse

Social- og Boligstyrelsen driver et ledernetværk i Østdanmark og et ledernetværk i Vestdanmark. Netværkene sætter fokus på god faglig ledelse i socialpsykiatrien med udgangspunkt i en recovery-orienteret rehabiliterende tilgang. Alle med fagligt ledelsesansvar på socialpsykiatriske botilbud og bostøtte-tilbud kan tilmelde sig. Nye deltagere er meget velkomne.

Næste ledernetværk er i april 2025. Vi zoomer denne gang ind på temaet sundhed for borgere, der er tilknyttet socialpsykiatrien. I løbet af dagen vil vi sætte fokus på, hvordan ledelsen kan understøtte arbejdet med at øge borgernes sundhed, både internt på det enkelte tilbud og i det tværsektorielle samarbejde med samarbejdspartnere på sundhedsområdet. Dagen vil ligeledes byde på et oplæg om samarbejdet med Botilbudsteams fra den regionale psykiatri. Botilbudsteams er et af initiativerne i 10-årsplan for psykiatrien, som fremadrettet vil være et tilbud til botilbud på landsplan. Vi vil også sætte fokus på indsatserne i forhold til somatisk sygdom, herunder ordningen med faste læger på botilbud mm.

I løbet af dagen vil der både være oplæg i plenum og god tid til faglige drøftelser og videndeling i mindre fora.

Dit forventede udbytte af dagen:

  • Du får mulighed for at udvide dit faglige netværk.
  • Du får mulighed for at drøfte, hvad der er god faglig ledelse med andre ledere i socialpsykiatrien, og hvordan du kan styrke din egen ledelse.
  • Du får viden om recovery-orienteret rehabilitering samt relevante indsatser og metoder.
  • Du bliver orienteret om den aktuelle udvikling på området og om relevante initiativer og projekter i Social- og Boligstyrelsen.

Læs mere om recovery-orienteret rehabilitering i socialpsykiatrien her 

Det er gratis at deltage i arrangementet.

Vi hører meget gerne fra dig, hvis du har gode erfaringer med at arbejde systematisk med borgernes sundhed, og du gerne vil dele dine ledelseserfaringer med dette i et kort oplæg på netværksmødet. 

Du må meget gerne tage kontakt til Pauline Lunding senest den 21. marts, hvis du gerne vil dele dine gode erfaringer.

Kontakt

Pauline Lunding 
Chefkonsulent
Social- og Boligstyrelsen
+45 41 74 00 13
pllu@sbst.dk 


Social- og Boligstyrelsen behandler dine personoplysninger når du tilmelder dig
Når du tilmelder dig arrangementet, behandler Social- og Boligstyrelsen de personoplysninger, du angiver i tilmeldingen. Social- og Boligstyrelsen behandler dine oplysninger efter databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra a og 9, stk. 2, litra a om samtykke.
Social- og Boligstyrelsen anvender dine kontaktoplysninger til at fremsende informationer om arrangementet, herunder relevant materiale fra dagen og eventuel evaluering af arrangementet.

Deltagerliste mv.
Vi gør opmærksom på, at dit navn, stillingsbetegnelse og arbejdssted kan fremgå af en deltagerliste, som deles med de øvrige deltagere og eventuelle eksterne oplægsholdere. Hvis du ikke ønsker, at dine oplysninger skal stå på deltagerlisten, eller hvis du ikke ønsker at modtage materiale fra dagen, bedes du kontakte os på den mail, du modtager efter tilmelding til arrangementet.

Billeder
Vi gør opmærksom på, at Social- og Boligstyrelsen kan vælge at offentliggøre billeder fra vores arrangementer på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside eller LinkedIn-profil. Social- og Boligstyrelsen vil altid foretage en vurdering af de enkelte billeder inden en eventuel offentliggørelse. Det vil i alle tilfælde være billeder, der alene viser en aktivitet/situation der relaterer sig til arrangementets formål. Der vil ikke være tale om billeder, der har de enkelte deltagere i fokus. Social- og Boligstyrelsen kan offentliggøre billeder uden samtykke fra de personer, som fremgår på billedet, hvis det vurderes, at billederne er harmløse og at eventuelle genkendelige personer ikke fremstår på en måde, hvor de vil kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket.

Virtuelle arrangementer
Social- og Boligstyrelsens virtuelle arrangementer faciliteters via styrelsens Zoom-licens. Som udgangspunkt behandles personoplysningerne via datacentre i Europa, men der kan ske overførsel af udvalgte oplysninger til Zoom i USA, herunder din IP-adresse og det navn, som du angiver ved mødeopstart. USA betragtes som et usikkert tredjeland at overføre personoplysninger til. Dette skyldes bl.a., at de amerikanske myndigheder efter europæisk standard, har for let adgang til data.

Rettigheder
Du kan læse om dine rettigheder og om din mulighed for at klage til Datatilsynet i Social- og Boligstyrelsens generelle persondatapolitik: https://socialstyrelsen.dk/om-os/organisation/persondatapolitik

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Pauline Lunding, Social- og Boligstyrelsen
Tlf: +45 41 74 00 13
pllu@sbst.dk

Kontaktinformation til arrangør

Pauline Lunding, Social- og Boligstyrelsen
Tlf: +45 41 74 00 13
pllu@sbst.dk