Om webinaret
Er du leder eller nøgleperson på børne- og ungeområdet? Ønsker du, at forbedre kvaliteten af jeres anbringelsesforløb og forebygge brud i anbringelser? Så deltag i dette webinar, hvor vi præsenterer en ny matchmodel, der - helt i tråd med barnets lov - fokuserer på systematisk inddragelse af børn og forældre i hele processen.
Udbytte:
- Kort introduktion til en ny model for bedre match i anbringelser, som styrker stabilitet og forebygger sammenbrud.
- Indsigt i modellens værdigrundlag og kerneelementer, samt kommunale erfaringer fra projektet.
- Overblik over ledelsesmæssige tiltag, som er nødvendige for at implementere modellen i din kommune.
Baggrund
Matchmodellen er udviklet af Social- og Boligstyrelsen i samarbejde med Nordfyn, Ringkøbing-Skjern, Svendborg og Aalborg kommuner samt eksterne specialister. Modellen er løbende tilpasset under projektforløbet og skal endeligt evalueres i 2025. Formålet er at sikre bedre kontinuitet og udviklingsmuligheder for børn gennem et godt match.
Vi gør opmærksom på at webinaret som I deltager i bliver optaget med lyd og billede og vil lægges på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside umiddelbart efter webinaret er afholdt og gjort handicaptilgængeligt. Det bliver ikke muligt at stille spørgsmål på mødet. Eventuelle spørgsmål kan rettes til projektleder, Ida Lautrop-Rasmussen, ilra@sbst.dk