Indlæser
Seminar 2024 - ABC-gruppeforløb: Når kultur, fællesskaber og mental sundhed går hånd i hånd
Dato og tid
Torsdag d. 7. november 2024 kl. 09:30 til 15:00
Tilmeldingsfrist
Onsdag d. 23. oktober 2024 kl. 23:55
Sted
Trapholt - museum for moderne kunst og design,
Æblehaven 23,
6000 Kolding
Trapholt - museum for moderne kunst og design
Æblehaven 23
6000 Kolding
Seminar 2024 - ABC-gruppeforløb: Når kultur, fællesskaber og mental sundhed går hånd i hånd
Arrangementsbeskrivelse
Social- og Boligstyrelsen har fornøjelsen af at invitere jer til et spændende seminar med workshops, vidensdeling og aktiviteter i den ægte ABC-ånd.
Dagen vil være en unik mulighed for at dykke ned i potentialerne ved samarbejder og partnerskaber mellem kultur- og civilsamfundsaktører.
Vi vil udforske tre centrale temaer, som forskning viser, kan skabe positive forandringer for mennesker med psykiske vanskeligheder eller dem, der oplever mistrivsel. Og naturligvis vil der være rig mulighed for at udveksle erfaringer og blive inspireret af hinanden.
Kunst og kultur som trivselsfremmende indsats
Hvordan kan kunst og kultur bidrage til trivsel og forebyggelse? Trapholt og Kolding Kommune viser, hvordan kreative aktiviteter kan styrke trivsel og livskvalitet for forskellige målgrupper, såsom unge og mennesker med psykiske vanskeligheder.
Beskæftigelse og social inklusion
Det sociale frikort giver mennesker i udsatte positioner en mulighed for at deltage aktivt i arbejdsfællesskaber og opleve meningsfuldhed i hverdagen. Sammen vil vi udforske, hvordan det sociale frikort kan være et værdifuldt redskab i socialpsykiatriens rehabiliterende arbejde og støtte vejen mod arbejdsmarkedet.
Recovery-orienteret rehabilitering
Hvordan kan vi sikre, at borgerens egne drømme og håb bliver afsættet for indsatsen? Vi præsenterer en tilgang, hvor "Borgeren ved roret" er i centrum og ser nærmere på, hvordan denne tilgang kan implementeres i praksis.
Vi lægger stor vægt på vidensdeling på tværs af kommunerne, og seminaret vil give jer rig mulighed for at diskutere emner og inspirerende oplæg med hinanden i et trygt og åbent forum.
Målgruppe
Seminaret henvender sig til ledere inden for social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet, gruppefacilitatorer, implementeringsteams, styregrupper, samt nøglepersoner fra kommuner og civilsamfundet, der arbejder med eller har berøring med ABC-gruppeforløb.
Kontaktperson:
Natasha Meng Rasmussen: namr@sbst.dk
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Kontaktinformation til arrangør
Natasha Meng Rasmussen, Social- og Boligstyrelsen
Tlf: +45 41 73 08 60
namr@sbst.dk
Kontaktinformation til arrangør
Natasha Meng Rasmussen, Social- og Boligstyrelsen
Tlf: +45 41 73 08 60
namr@sbst.dk